Overskrift (billede)


Indhold af kapitlet

Noter:
Anmeldelse: BlowFish Advanced 95 v8.0c
Anmeldelse: HitLine 95 v1.0
Anmeldelse: Perfect Screen 1.4
Anmeldelse: PKZIP for Windows 2.50 32-bit

Tilbage til start kapitlet


Noter

Batchfiler

Da alle programmer stort set styres direkte fra Windows desktop, kunne det nemt se ud, som om der ikke er brug for Dos batchfilerne mere, men Karen Kenworthy fra Windows Magazine har lavet et lille program, som på enkel og nem vis tillader de gemene dosprogrammer også at styre Windows programmer. En rimelig god artikel fra Windows Magazine både giver en god vejledning og virker samtidig som en god demo. Finessen går stort ud på at imitere de gammelkendte makroprogrammer på en enklere måde. I stedet for, at de lægger sig i baggrunden og 'optager' en tastesekvens, skrives den for Dos2Win simpelthen som en række almindelige tegn i en teksteditor ..

Tilbage til start på dette kapitel.

Temaer

En af de ting, der skuffede mig ved overgangen til Windows95, var MicroSofts nærighed med hensyn til de inkluderede utils, der sammenlignet med Window31 tilbehøret både er af ringere omfang og kvalitet. Herunder specielt at Plus! pakken blev udgivet som en særskilt AddOn til platformen i stedet for at være inkluderet. Det gjorde i hvert fald mig så stædig, at den gad jeg ikke køve! men til gengæld fik jeg heller ikke adgang til de såkaldte desktop temaer med komplet udskiftning af systemlyde, wallpaper, screensaver, cursorer mm.

Emnet er dog ikke dermed udtømt, for med den markedsføring har MS åbnet endnu et smuthul for shareware autorerne, og allerede nu har jeg lagt mærke til mindst tre shareware programmer, som tilbyder at udskifte Plus-temaer eller eksterne temaer (= ikke fra Plus pakken). Jeg fik lejlighed til at teste et enkelt i form af Desktop DeLuxe 3.0a fra Swoosie Software. Og den klarer faktisk det lovede arbejde, men desværre ikke helt perfekt.Temaerne blev skiftet og virkede, men ... der var ved testen dele fra alle fire testede temaer, som DD ikke klarede at installere. Da fejlmeldingen ikke gav detaljer, bliver det et gæt fra min side, at det kniber med at styre sig, hvis temaet indeholder fx. logoer. Da det også kneb med at strække wallpapers til aktuel skærmstørrelse (funktionen virkede slet ikke), kan DD ikke få topkarakterer fra min side. Bortset fra disse detaljer virkede programmet ellers efter hensigten og klarede både install og afinstall tilfredsstillende.

Mht. til kvaliteten af de eksterne temaer var de 4 løse og testede temaer lidt af en skuffelse. Stærkeste detaljer syntes at være cursorsæt og enkelte lydeffekter. Flotte wallpapers er det rimelig let selv at rippe eller fabrikere, og tilsvarende gælder for screensavere, at hvis de ikke er fremstillet af specialister, kan det knibe med oplevelsen. Men det er muligt, at jeg blot var uheldig og ramlede ind i temaer under gennemsnitskvalitet.

Noget helt andet er, at jeg begynder at blive lidt betænkelig ved, hvad der bliver smidt ind og ud af systemet. Da navnlig sådanne ting og sager som grafik og lyde kan fylde ad h... til, bliver jeg automatisk negativ, når jeg ikke kan se hvor det hele bliver lagt, og heller ikke selv kan checke, om det bliver korrekt afinstalleret eller forsat ligger som dødt fyldstof. Jeg er nok så gammeldags, at jeg til enhver tid vil foretrække den manuelle og besværligere installation og udskiftning af de enkelte dele af desktop opsætningen i stedet for!

Tilbage til start på dette kapitel
Tilbage til index-kapitlet


Blowfish Advanced 95

Kryptering er et af dagens modeord med nationale og internationale politiorganisationer, sikkerhedstjenester mm. dybt bekymret for, om de nu kan klare forbryderbander, industrispioner og hackere, når de kan bruge kryptering af kommunikation. For det ville jo være dejligt som officiel myndighed at kunne gå lige hen og læse, hvilken forbrydelse de nu har tænkt sig at begå og så snuppe dem på fersk gerning ... eller hvad ?!

Får de nu deres vilje, bliver det IKKE ovennævnte scenario, der bliver aktuelt ... men derimod for os almindelige menneske totale overvågningssamfund, hvor man faktisk skal op på dupperne for at være klar over hvor man egentlig er sikker grund og hvor den er rygende usikker. Navnlig fordi udviklingen samtidig har medført at det er blevet endnu lettere end tidligere at aflytte kommunikation, da en stadigt stigende %-del af den samlede kommunikation overgår til de nye og mere moderne digitale transportformer, som samtidig også er lettere at aflytte ...

Et af de åbne spørgsmål, der bør stilles for hver bruger, er, om det virkelig er nødvendigt ???
Programnavn: BlowFish Advanced 95
Version: 8.0c
Autor/udgiver: Markus Hahn
Kilde: CD:
Kategori: Windows - sikkerhed - kryptering
Forudsætning HardWare: Som Windows
Forudsætning SoftWare: Windows95
Status: ShareWare
Pris: 10.00 US$
Forudsætninger Elementært kendskab til Windows
Detaljer Stærkt krypteringsprogram med bl.a. BlowFish algoritmen
Sprog: Engelsk

Krypteringssnak er der mere om andetsteds både indenfor og udenfor bladets spalter og mere eller mindre søgt, så lad os se på et af de mere tillidsvækkende tilbud på området, nemlig det tyskproducerede, men engelsksprogede BLOWFISH program, der allerede efter kort tid har opnået et godt ry.

Jeg har stor respekt for den amerikanske standard DES, som dog lider af et par større svagheder. For det første er konceptet ved at være gammelt, og gammelt er ikke altid det bedste - det bør ikke udelukke nyere ideer. Men vigtigere er de amerikanske myndighederes krav om bagdøre i krypteringerne, så de til enhver tid kan gå ind i en kommunikation og aflæse budskabet - jeg stoler ikke længere på nogen form for kryptering, som har amerikanske oprindelse ...

Blowfish virker tillidsvækkende pga den europæiske oprindelse, som dermed ikke er influeret af det amerikanske hysteri. Det er så nyt, at der hat været mulighed for at udnytte det nyere hardwaregrundlag ved udarbejdelse af conceptet. Det virker brugervenligt, og er til rådighed på alle de vigtigste platforme. Den aktuelle Win95 version er kompatibel med den lidt ældre dosversion, som også kan dekryptere krypteringer fra BA95 programmet (så længe man ikke har brugt Blowfish32 krypteringsvarianten :-) og der er også OS/2 ports af blowfish programmer ...

Installation er problemløs, da BA95 blot skal udpakkes i ønsket direktorie og installeres manuelt i startmenuen. Herefter er resten menustyret med brugerfladen udformet som en pæn browser med valg af direktorier og filer for krypteringen. Krypteringsmulighederne er gode, da der ikke alene kan vælges mellem den normale BLOWFISH algoritme eller den nyere BLOWFISH32 algoritme, men tillige 4 andre krypteringsformer: COST, TDES, COBRA eller IDEA eller  endda flere af disse i kombination.

Billede fra BlowFish Advanced 95

Et af de svagere punkter, som efterhånden er blevet bedre dækket ind, er sikringen af de oprindelige data. Hvis kritiske data er vigtige nok til at retfærdigøre kryptering, duer det ikke, hvis enhver bagefter kan gå hen og bruge et simpelt program som dos'ens UNDELETE eller Win95 papirkurven til at genskabe dem og bagefter lystigt læse de ukrypterede originaldata. Sikring kræver altså total sletning af de originale data, også kaldet WIPE. Ved en normal sletning af en fil forgår det ikke ved, at filen slettes, men simpelthen ved, at det første bogstav i filnavnet slettes, så kan dos'en ikke længere finde filen - men da undelete er forberedt netop til denne situation, er det let at klare alligevel. Et wipe-program overskriver hele filen med et tilfældigt tegn som fx. nuller, og uanset om det lykkes for en anden at afslette det, kan han blot læse en tekst, der komplet består af nuller ....

Det er dog specialister i redning af data, som kan redde data fra harddiske, der fx. har været ude fra crash, sabotage eller sågar ufrivillige deltagere i ildebrande og lignende naturkatastorfer. Det lyder underligt, men det kan ofte lade sig gøre alligevel.med moderne udstyr - og derfor er ovennævnte wipeprogram heller ikke fuldstændig sikkert, hvis ikke der foregår en masse forskellige overskrivninger af originalfilen efter hinanden. Det er faktisk først, når ethvert spor af den oprindelige magnetisering på disken fra originalfilen er helt væk, at originaldataerne ikke længere kan genskabes! Men ... det afhænger selvfølgelig både for en dataindehaveren og en industrispion, hvor mange penge der kan vindes/tabes og dermed også, hvor meget der skal ofres for sikring af hemmelighederne...

Desuden kan der indbygges kompression, fabrikeres tempest passwords (hvad det så end er for noget ? men det ku' være oplagt at få putteren til selv at fabrikere mere sikre passwords. Vi mennesker har ofte den ulempe at vælge noget, der er for nemt at gætte!).

Den eneste ulempe er, at Markus Hahn har gjort det knæfald ved shareware versionen af BA95, at keylængden er begrænset til minimale og helt utilstrækkelige fem (5!) tegn = 40 bit for at tilfredsstille amerikanske krav om import og reeksport for ikke at gå glip af det amerikanske marked. Det kunne godt være et lidt billigt forsøg på crippling af programmet, for det ville jo ikke være svært at udgive en ubegrænset europæisk version ved siden af den forkrøblede version, som amerikanerne tilsyneladende ønsker sig. Man skal altså ikke bruge SW-udgaven af BA95 og regne med fuld sikkerhed. Det får man først ved at benytte den registrerede version, der ikke er underlagt key'ens begrænsning.

Hahn skal dog tilgives, for  programmet virker som et af de allerstærkeste på markedet pt. Og prisen kan ikke forhindre nogen i at at registrere, da det kun koster 10$ (60-70 dkr) at registrere.Kan anbefales (hvis man har brug for kryptering).

06.11.96 -nb

Tilbage til start på dette kapitel
Tilbage til index-kapitlet


HitLine 95

Den flotte CD-afspiller var et af de programmer, der var meget tæt på at starte karrieren i den lodrette pga af en taktisk begynderfejl fra autorernes side. Da een af de få læsbare filer før installation var registreringsfilen i Wordformat, og det viste sig, at denne var på tysk, var det alene grund nok for mig til at diske HitLine. Men til alt held for autorerne valgte jeg alligevel at prøveinstallere og starte programmet, som mod forventning viste sig at være komplet engelsk :-)

Afspillekvalitet for playere er efterhånden en saga blot, for den side er det sjældent de såkaldte playere, som styrer ... i stedet for er selve lydafspilningen overladt til systemet og lydkortenes driverne, men 'playeren' blot sørger for display og styringsfunktioner. Det kan derfor diskuteres, om det overhovedet er værd at indsætte en player, hvis den ikke indeholder ekstra funktioner udover standardfunktionerne ?! Det kan ofte være musikdatabaser med oplysninger om cd'erne, kunstnere og musikken, men der er også andre muligheder, som gør at HitLine overlevede og endda kom ind på anmeldelseslisten! Facts om Hitline:
Programnavn: HitLine 95  
Version: 1.00
Autor/udgiver: Big 3 Software
Kilde: CoverCD:  Inside_ShareWare_CD 96/04
Kategori: Windows95 - lyd - cdaudio - player mm.
Forudsætning HardWare: Som Windows multimedie
Forudsætning SoftWare: Windows95
Status: ShareWare
Pris: 35.00 US$ + 10.00$ s/h
Forudsætninger Elementært kendskab til Windows
Detaljer Flot CD-audio player med musikdatabase og optagelse af tracks mm
Sprog: Engelsk

Som antydet er der ekstra funktioner. Her er det specielt optagefunktionen med at sample tracks eller en hel CD til sample filer i WAV format, der gør, at jeg har svært ved at forbigå programmet i tavshed, for den funktion har jeg ikke set hos andre playere før. Her er det ikke uvæsentligt med de sidste par års udvikling af harddiskstørrelse - samplede filer, navnlig i maksimal kvalitet, fylder uhyggeligt meget. Men alt efter forhåndenværende plads kan man gå på kompromis med kvaliteteten, det bliver blot ens lydkort og ører, der bestemmer hvor langt nedefter man kan gå. Der er mulighed for styring af disse funktioner i HitLine ...

Ellers er den væsentlige hovedfunktion selvfølgelig dels displayet, der lægger vægt på rigtig mange funktioner med direkte og hurtig adgang fra knapper på displayet, men specielt musikdatadatabasen med oplysninger om ens CD'er. Detaljer som antal tracks og tider på disse aflæses af alle playere automatisk, derimod er kunstner og sangtitler endnu ikke noget, hvor funktioner automatisk indbygget i cd'ere og playere kan klare sagen med plug & play, men det kommer vel på et tidspunkt, efterhånden som data-cd drev bliver bedre og bedre og integreres med rummets totale lydmiljø ligesom radio, kasettedecks mm.

Editoren er rimelig nem at bruge. Med højreklik kan man hente faneblade klar til udfyldning frem, hvor der er fri adgang til alle felter, men der kan osse dobbeltklikkes direkte på et felt i datavinduet og køres videre med TAB-tasten når feltet er udfyldt. Den tomme plads til højre i basevinduet er beregnet på ekstra felter og oplysninger eller fx. billeder man ønsker at få med. De enkelte feltbredder kan frit indstilles ligesom i regneark

Dog har jeg et lille OBS! mht til standard printet, der nok i større omfang burde være indrettet efter CD-boks formatet ...

Er man træt af at slå i tasterne, er der også hjælp at hente, da der kan importes data i to databaseformater: Dels MicroSoft's CD-afspiller og dels XM-CD databaser. Ulempen er, at der ikke findes distributionsnet for disse datafiler, så kun hvis man 'tilfældigvis' har en ven med nøjagtig samme smag i musik, kan der spares tastninger. Både display og musikdatabasen kan i vid udstrækning tilpasses individuelle ønsker mht toolbar, symboler, feltnavne, prints etc.
Også funktioner som søgning, blanding af tracks (afspilning i tilfældig rækkefølge), repetition af et/flere tracks er med foruden en introfunktion, som nøjes med at afspille de første sekunder af hvert track, så man kan danne sig et indtryk af de enkelte numre uden manuelt at skulle skifte 18-20 gange. Hvis du bruger autoplay af cd's, udnytter HitLine osse dette.

Konklusion: God brugerflade, mange ekstra funktioner  for at forsøde tilværelsen og ikke mindst optagefunktionen vil være nyttige for de fleste musikfans. Føles displayet for dominerende, kan man midlertidigt eller permanent vælge det alternative og mindre display. Prisen på godt 200,- inklusive porto er rimelig.

25.11.96 -nb

Tilbage til start på dette kapitel
Tilbage til index-kapitlet


Perfect Screens

Med udviklingen i RAM-priser og deraf følgende større mængder RAM installeret på standard computeren er det på tide, at een af de gamle programtyper igen kommer til ære og værdighed, nemlig de virtuelle skærmmanagere, der i en periode var et standard program på desktop området for Win31 (dengang da der endnu var små og ydedygtige programmer til, men det blev hurtigt ødelagt, så det virtuelle forsvandt fra de fleste desktops).

Ideen er sund og består i, at man ikke behøver at nøjes med een desktop, hvor man kan have startmenuer, menuer, toolbars, foldere. drev, ikoner og genveje. Der kan skaffes plads enten ved hukommelsesmæssigt at lave flere sæt desktops, hvor hver har sin egen opsætning og med en samlet manager til at styre hele systemet, eller løsningen, hvor desktopbilledet blot gøres flere-mange gange større end den normale skærmstørrelse, igen med en manager til at styre hvor man befinder sig.

Fordelen er selvfølgelig, at man kan have flere åbne programmer samtidig og dermed udnytte multitasking fordelene fuldt ud. Det kan både være totalt uafhængige programmer som fx. Word og et InterNet program, men kan også være programmer med bearbejdning af beslægtede data som fx. Word, en clipartmanager og et billedbehandlingsprogram eller forskellige dele af en integreret programsuite for behandling af delte data osv.

Perfect Screen er et godt eksempel på programtypen, når den er bedst. Vi ta'r lige facts først:
Programnavn: Perfect Screens
Version: 1.4
Autor/udgiver: Petr Pitrinec
Kilde: CD: Inside_Shareware 96/04
Kategori: Windows - desktop - virtuel - manager
Forudsætning HardWare: Som Windows
Forudsætning SoftWare: Windows95
Status: ShareWare
Pris: 25.00 US$ + 3.00$ s/h
Forudsætninger Elementært kendskab til Windows
Detaljer Solid virtuel desktopmanager med individuelle opsætninger
Sprog: Engelsk

Installation af programmet er let med autoinstal, der fungerer uden problemer og tillader frit valg af diskdrev og direktorie. Selvom man godt kan installere VS på et flytbart drev, er det ikke tilrådeligt, da et program af denne type altid bør være tilgængeligt (vælger man standard installationen, kan VS automatisk sættes i startgruppen til autostart sammen med Windows). Tilsyneladende er installationen ikke forurenende ved at der kopieres filer til Windows systemet. En rimeligt afinstall sørger for at fjerne VS fra Start gruppen og StartMenuen, men de sidste filer skal dog fjernes ved manuel sletning af VS-direktoriet med Explorer (der er dog så meget service på, at Explorer startes op med VS-direktoriet aktiveret :-)

Nu viser VS-kvaliteterne sig bl.a. ved nogle velgennemtænkte temadesktops. Hovedstenen er jo den normale desktop som udgangspunkt, men Pitrinec har sat en desktop op specielt for filstyring og toolbar indrettet til formålet, en anden desktop er sat til systemtilpasning med tilhørende toolbar, en tredje er sat til kontor ligeledes med kontortools og endelig en netværkstoolbar. Hvis man ikke har absolut klare ideer om hvordan de forskellige desktops skal indrettes, så bør man bruge de forkonfigurerede ... kikser det, er det jo altid nemt at vende tilbage til oprindelig opsætning.

En anden kvalitet viser sig ved, at hver enkelt desktop kan tilpasses individuelt med sin egen startmenu, toolbar for launch, wallpaper mm. Selvfølgelig har hver desktop også managerens gennemgående toolbar for hurtigskift mellem de forskellige desktops, herunder også skift direkte til kørende programmer. På billedet herover er vist manager toolbar'en med ikoner fra venstre: skift til normale desktop, kontor desktop, explorer desktop, system desktop og netværk desktop. Til højre tematoolbaren med Stifinder og diskdrev. Men kun fantasien sætter her grænser, og dine normale arbejdsmetoder bør bestemme hvor mange desktops du har fordel af at arbejde med, og hvordan de skal konfigureres. Men ... selv med øjeblikkets RAM-udsalg for øje er der stadig grænser, navnlig ved brug af tunge kontor/grafik programmer, og planlægning skader sjældent :-)

Konklusion: Varm anbefaling!

25.11.96 -nb

Tilbage til start på dette kapitel
Tilbage til index-kapitlet


PKZIP for Windows

Et længe ventet - af nogle dybt savnet program, mens andre ønsker det hen, hvor peberet gror. Men at forholde sig ligeyldigt til det, er kun de færreste undt. Mere end et år efter frigivelsen af Windows95 kommer fra Phil Katz og Co. opgraderingen af PKZip til den nye platform. Ikke helt uventet i form af et ægte Win95 program med menustyring, som vi også kunne vente efter frigivelsen af 16-bit bastardudgaven 2.01 for Windows, hvor det underlige versionsnummer (dosversionen 2.04G var allerede på det tidspunkt over 3 år gammel) vel nærmest skulle fortælle, at der var tale om en beta- eller eksperimentaludgave.

Glæde bliver der bl.a. hos mindre erfarne computerbrugere og modstandere af dos'ens kommandolinje, for den gamle kommandolinjestyrede dosudgave var ikke alles livret og var da også mere tilpasset bbs'er, onlinetjenester og distributører med tilbuddet om den ubekvemme, men nemt automatiserbare kommandolinjestyring, og store hastighed ved behandling af store datamængder, mere end brugervenlighed for slutbrugerne, der ikke altid har befundet sig alt for godt i selskab med kommandolinjen og de mange muligheder.

Kede af det bliver helt sikkert autorerne bag pakkemenuer, som netop har lukreret af, at 3 ud af de 4 mest almindelige pakkesystemer var kommandolinje programmer (PkZip, ARJ og LHA) men kun RAR tilbød menustyret pakning og udpakning ved siden af. Med ZIP's overgang til BÅDE menustyring OG kommandolinje er det efter mit skøn mindre end 10% af online programmerne tilbage til ARJ, da LHA efter 3-4 år uden opgradering stort set ikke bruges længere.

Spørgsmålet er, hvor stor brug der fremover er for pakkemenuerne, der hidtil har været een af de dominerende programtyper, så længe pakkeprogrammer var dos-baserede kommandolinjestyrede programmer og et godt barometer for, hvor brugerfjendske pakkeprogrammerne engang var!

Glade for det bliver også konkurrenter som RAR o.l. som i større grad har satset på private brugere, både hvad angår brugervenlighed i form af menustyret pakning og udpakning, men også hvad betaling/registrering angår.Og rimeligt nok ved at tilbyde bedre faciliteter. Konkurrenterne har satset på online brugerne, men modsat ZIP har de mere satset på maksimal PAKNING fremfor maksimal hastighed og blandt andet opnået en solid forbedring på et par procent (meget indenfor pakkeverdenen!) ved at indføre forpakning. Ulempen er, at hastigheden automatisk bliver lav, men ved multitasking hvor flere processer foregår samtidig og de hastigt stigende processorhastigheder er det et spørgsmål, hvor der er vundet eller tabt på karusellerne ?! Jeg er sikker på, at både tilhængere af maksimal hastighed og maksimal kompression kan få deres lyster styret, men IKKE med samme program :-)
Programnavn: PKZIP for Windows
Version: 2.50 (32-bit)
Autor/udgiver: PKWare Inc.
Kilde: Mighty bbs - 2:236/533
Kategori: Windows - pakning - system
Forudsætning HardWare: Som Windows
Forudsætning SoftWare: Windows95
Status: Registrerbar FreeWare
Pris: 49.00 US$ + 13.50$ s/h
Forudsætninger Elementært kendskab til Windows
Detaljer 32-bit menustyret pakkesystem for Windows95
Sprog: Engelsk

Tilsyneladende rummer  Zip250 ikke de store nyheder udover, at Katz som sædvanligt har lagt vægt på hurtigheden og at programmet  er velfungerende under stort set alle forhold. Endnu har jeg ikke brugt det nok til at kunne udtale mig med sikkerhed, men jeg forventer faktisk ligeså få problemer med denne udgave som med de tidligere dvs. overhovedet ingen.

Den største nyhed er, at der nu er flere forskellige arkivtyper at vælge mellem:

Prisen er som FreeWare eller vel nærmere gratis ShareWare med frivillig registrering/betaling for private brugere jo ganske rimelig :-) dog skal man lægge mærke til, at programmet kun er freeware for private brugere - vil man som privatmand eller autor bruge ZIP-arkiver til distribution kræves både registrering og distributionslicens samt, hvis man sætter pris på sikker sex, også ekstraudgiften til security envelope. Alene grundregistreringen beløber sig til 62.50$ inklusive porto men uden distributionslicens eller envelope. Andre er velkomne til at regne efter, men billigt bliver det ikke ...

Skal man så være skuffet eller hvad ?

Kommer jo an på hvad man havde ventet sig! At tro på banebrydende  fornyelser som fx en forøgelse af pakkeevnen  på fx. blot 10% er utopi, hvor den samlede pakkevne i knivskarp konkurrence knapt har opnået de 10% i løbet af 10 år, og hvis pakningen blot kan blive forøget med 1% om året, skal vi vist være tilfredse. Forbedringerne skal vi nok nærmest vente hastighedsmæssigt, hvor vi får en del 'forærende' pga øget hardwarekvaliteter, som har langt større betydning  end de minimale fordringer der opnået på selve softwaresiden.

Som FW for privat brug får man altså mest brug for UDPAKNINGS-programdelen, mens ZIP pakningen vil være begrænset til fx. backuplignende formål og privat arkivering, da distribution til andre kun er tilladt for en type af FW-brugerne, nemlig sysops på bbs. Jeg har ligesom med den gamle dosudgave opgivet at nærlæse licensbestemmelserne, da jeg finder dem komplet uforståelige og delvist selvmodsigende, så jeg finder det ikke helt klart, om sysops gratis kan rekvirere det vigtige envelope program, der gør, at det ikke er muligt for andre at pille ved arkiverne uden at det bagefter kan ses ved udpakningen - eller om de skal ud at købe den ligesom kommercielle brugere/distributører.

For kommerciel brug må jeg tilstå, at jeg finder PkZIP prissat til en uforskammet overpris og med urimelige licenbetingelser. Her ville jeg klart foretrække andre med ligeså god pakning og sikkerhed og med en langt billigere pris som fx. RAR Archiver, der uden ekstra betaling og til den halve pris af ZIP's grundregistrering rummer både distributionslicens og security envelope. Eller helt opgive sikkerheden og overlade den til modtageren og så bruge Info-Zip Group's gratis ZIP.EXE program, der stort set fås til alle platforme i både 16- og 32-bit udgaver - endnu er Info-ZIP selvfølgelig kun baud kompatibel med den nu gamle 2.04g, men jeg forventer ikke, at der går særlig længe, før Info-Zip'en igen er kompatibel med den nyeste PkZip!

Konklusion: Et program, der ikke er til at komme udenom for private brugere, der er nødt til at kunne udpakke ZIP250 arkiver. For kommercielle brugere/distributører kan forholdet mellem pris, ydelse og sikkerhed være en bitter pille, og andre pakkere kan tilbyde flere funktioner for lavere pris. Licensbetingelser er svært læselige, og Katz har ikke gjort noget for gøre disse fakta forståelige for brugerne. Dog skal der lyde ros for den nye menustyring, der var hårdt tiltrængt!

20.11.1996 -nb

PS! For 3.1-brugerne er PKZip 2.50 også udkommet i en gammeldags 16-bit version. Men en almindelig dos-udgave af 2.50'eren tror jeg ikke på ... og dermed er vi tæt på problemet med de platformsafhængige arkiver, som RAR allerede har taget fat på! Hvordan de end vil løse det, finder jeg, det er et tilbageslag, for uanset hvad ... vil der også i fremtiden være brug for at transportere arkiver over knudepunkter med andre platforme ...

Tilbage til start på dette kapitel
Tilbage til index-kapitlet


ShareWare-Bladet, Copyright 1997, Niels Bjerre.